Samhandels- og forretningsbetingelser for Markedsføring Online ApS


§ 1. Indledning

1.1. Markedsføring Online ApS har intet salg til private og følgende samhandels- og forretningsbetingelser gælder for al handel mellem Markedsføring Online ApS på den ene side og kunden på den anden side, medmindre andet er aftalt skriftligt mellem Markedsføring Online ApS og kunden.

1.2. Specielle betingelser fra kundens side, specificeret i kundens ordre, er ikke bindende for Markedsføring Online ApS, med mindre skriftlig accept foreligger.

1.3. Der underskrives mellem Markedsføring Online ApS og kunden en aftale.

1.4. Markedsføring Online ApS forbeholder sig ret til at bruge abonnementsoplysningerne til udarbejdelse af generelle statistikker samt at anvende kunders logoer såvel som det udførte arbejde som reference i salgs- og marketingsøjemed.

 

§ 2. Ydelse 

2.1. Ved ydelser i nærværende Samhandels- og forretningsbetingelser forstås enhver disposition fra Markedsføring Online ApS foretaget for kunden for hvilken der udløses en betalingsforpligtelse som modydelse hos kunden. Dette gælder ligeledes for eventuel gratis arbejde udført efter tidligere indgået aftale mellem parterne om udveksling af ydelser.

2.2. Er der underskrevet en aftale fremgår ydelsen af denne. Aftalen er gældende for det antal måneder, der er anført på aftalen. Abonnementet på en rådgivningsaftale fortsætter altid automatisk med det samme antal måneder. Er der eksempelvis indgået en bindingsaftale for 24 måneder, forlænges aftalen automatisk med 24 måneder, hvis Markedsføring Online ApS ikke har modtaget en rettidig skriftlig opsigelse.

 

§ 3. Tilbud 

3.1. Markedsføring Online ApS giver skriftligt eller mundtligt tilbud på basis af kundens henvendelse, herunder kundens oplyste behov og evt. specifikationer. 

3.2 Et af Markedsføring Online ApS til kunden fremsendt tilbud om levering af Ydelser, er gældende i 14 kalenderdage fra datoen for tilbuddets fremsættelse, hvorefter det automatisk bortfalder. Markedsføring Online ApS kan frit tilbagekalde tilbud, indtil kundens skriftlige accept er kommet frem til Markedsføring Online ApS.

3.3. Et tilbud jf. 3.1 afgives med forbehold for ændringer som følge af ændret grundlag for levering og/eller fremskaffelse af ydelsen. 

 

§ 4. Ordre

4.1. Køb er endeligt, når Markedsføring Online ApS har bekræftet ordren derved, at ordrebekræftelse er fremkommet til kunden. 

4.2. Hvis Markedsføring Online ApS’ bekræftelse af en ordre ikke stemmer overens med kundens ordre eller Aftalegrundlaget, og kunden ikke ønsker at acceptere de uoverensstemmende vilkår, skal kunden meddele det til Markedsføring Online ApS skriftligt senest 5 arbejdsdage efter modtagelse af ordrebekræftelsen. I modsat fald er kunden bundet af ordrebekræftelsen.

 

§ 5. Leveringstid, forsinkelse og force majeure 

5.1. Markedsføring Online ApS er heller ikke ansvarlig for følgerne af en forsinkelse, selvom denne skyldes grov eller simpel uagtsomhed.

5.2. Markedsføring Online ApS er berettiget til med frigørende virkning at annullere en ordre, eller udskyde en levering helt eller delvist ved forhold, som skyldes force majeure, dvs., forhold, hvis opståen Markedsføring Online ApS ikke har haft forudgående kendskab til og ej heller med rimelige bestræbelser kan afværge eller forhindre, som f.eks. strejke, lock-out, krig og krigsførelse samt anden force majeure.

 

§ 6. Særligt ved rådgivning om online markedsføring

6.1. Formålet med rådgivning omkring valg af online markedsføring er at give kunden mulighed for at få sparring af en ekstern konsulent fra Markedsføring Online ApS.

6.2. Markedsføring Online ApS' konsulenters opgave er at give deres vurdering af, hvor de mener at kundens markedsføringskroner er bedst givet ud.

6.3. Alle kunder vælger selv, om de ønsker at følge råd og vejledning fra Markedsføring Online ApS' ansatte.

 

§ 7. Særligt ved SEO/Søgemaskineoptimering, tilkøb af ekstra SEO, linkbuilding og reputation management:

7.1. Markedsføring Online ApS er ikke ansvarlig for kunders placeringer på diverse søgemaskiner ved oprettelse af et søgemaskineoptimeringsprodukt (SEO pakke). Markedsføring Online ApS er på intet tidspunkt ansvarlig for, hvad der bliver skrevet i anmeldelser og i omtale.

7.2. Når der indgås aftale omkring en SEO løsning, udarbejder og opsætter Markedsføring Online ApS de beskrevne punkter i den valgte SEO pakke på kundens eksisterende hjemmeside.
Markedsføring Online ApS forbeholder sig ret til at undlade at udføre enkelte af de beskrevne punkter, hvis disse ikke er mulige at udføre i forhold til det CMS system kunden har sin hjemmeside liggende i. Kunden vil i sådanne tilfælde blive gjort opmærksom på dette.

7.3. Ved at få lavet SEO og/eller linkbuilding igennem Markedsføring Online ApS, accepterer kunden at blive oprettet på forskellige sociale medier, sociale bogmærker, linkkataloger, blogs mm. på internettet, hvor Markedsføring Online ApS på vegne af kunden, kommenterer på forskellige emner eller opretter indlæg, for på den måde at få indgående links til kundens hjemmeside fra de enkelte blogge mm.

7.4. Ved tekstforfatning fra Markedsføring Online ApS får kunden, inden teksterne bliver indsat på dennes hjemmeside, sendt de udfærdigede tekster til godkendelse, og har derfra 5 arbejdsdage til at gennemlæse teksterne og komme med eventuelle rettelser.

7.5. Søgemaskinerne har diverse regler og algoritmer ud fra hvilke, de finder de mest relevante sider efter en søgning. Disse regler ændres fra tid til anden, og dette kan have større eller mindre konsekvenser for placeringer i søgemaskinerne. Markedsføring Online ApS bestræber sig altid på at holde vores opsætning af søgemaskineoptimeringsprodukter opdaterede i takt med disse ændringer.

7.6. Markedsføring Online ApS fraskriver sig dog ethvert ansvar for eventuelle ændringer i kunders placeringer på søgemaskiner, hvis der er sket ændringer i søgemaskinernes regler, algoritmer eller andet, ligesom Markedsføring Online ApS heller ikke kan give garantier for opnåelse af bestemte placeringer, samt optagelse på søgemaskinerne.

7.7. Kunder er ligeledes også selv ansvarlige for ændringer i placeringer på søgemaskiner mm., hvis de foretager ændringer i det af Markedsføring Online ApS udfærdigede materiale eller produkt.

 

§ 8. Særligt ved annoncering på hjemmeside brancheportaler ejet af Markedsføring Online ApS

8.1. Formålet med annoncering på hjemmeside brancheportalerne drevet af Markedsføring Online ApS, herefter blot kaldet portalerne, er at vise virksomheder frem på en samlet side, hvor besøgende på portalerne kan vælge hvilken fagmand de måtte have lyst til at kontakte.

8.2. Markedsføring Online ApS er ikke ansvarlig for kunders placeringer på diverse søgemaskiner, ved oprettelse af annoncering på portalerne.

8.3. Når der indgås aftale omkring annoncering på portalerne er kunden, medmindre de tilkøber tekstforfatning af profiltekst, selv ansvarlig for at fremsende en profiltekst om dennes virksomhed til Markedsføring Online ApS. Profilteksten SKAL være unik, og må derfor ikke være brugt andre steder online.

8.4. Ved tekstforfatning af profiltekst fra Markedsføring Online ApS får kunden, inden teksterne bliver indsat på portalerne, sendt den færdige tekst til godkendelse, og har derfra 5 arbejdsdage til at gennemlæse teksterne og komme med eventuelle rettelser.

8.5. Markedsføring Online ApS fraskriver sig ethvert ansvar for eventuelle ændringer i kunders egne hjemmesideplaceringer på søgemaskiner, ved annoncering på portalerne. Markedsføring Online ApS kan heller ikke give garantier for opnåelse af bestemte placeringer hverken for portalerne eller for den enkelte annoncørs egen profilside på portalerne.

 

§ 9 Særligt ved Google AdWords

9.1. Såfremt Kundens kreditkort bliver spærret, eller hvis der tilknyttes et andet kreditkort, er Kunden forpligtet til straks at meddele Markedsføring Online ApS herom pr. mail eller pr. telefon.
Kunden får via sin bank kvittering på, at der er foretaget træk på kreditkortet i overensstemmelse med Google AdWords annonceringen. Det er kundens ansvar, selv at følge med i betaling af Google AdWords enten via bankkontoen eller via Google AdWords kontoen, som kunden har fuld tilgang til. Det er endvidere kundens ansvar at kreditkortet ikke bliver misbrugt, og Kunden er derfor selv ansvarlig for eventuelle sådanne tilfælde.

9.2. Såfremt Markedsføring Online ApS anvender et søgeord i kundens kampagner eller markedsføringsmateriale, der udgør et forretningskendetegn eller er i strid med markedsføringsloven, eller anvender et søgeord der på anden måde krænker en tredjemands immaterielle rettigheder, kan Markedsføring Online ApS ikke gøres erstatningsansvarlig herfor.

9.3. Markedsføring Online ApS kan frit vælge søgeord til annoncer såvel som løbende ændring af tekstudformningen til de enkelte annoncer og annonceudvidelser.

9.4. Markedsføring Online ApS er tillige berettiget til uden tilbagebetalingspligt og uden videre varsel at ændre eller afbryde kampagner eller annoncer, som er i strid med god markedsføringsskik, tredjemands immaterielle rettigheder eller redelig handlemåde.

9.5. Ved opsigelse eller ophævelse af aftale, vil Markedsføring Online ApS lade AdWords-konti, annoncer og deslige fortsætte uændret uden at pause aktiviteterne, medmindre Køber forud for opsigelsen eller ophævelsen har instrueret Markedsføring Online ApS i andet.

 

§ 10. Priser og betalingsbetingelser 

10.1. Alle angivne priser er ekskl. moms og andre eventuelle afgifter med mindre andet er angivet. 

10.2. Såfremt andet ikke fremgår af indgået aftale faktureres ved Markedsføring Online ApS' præstation af ydelsen.

10.3. Kunden er ikke berettiget til at tilbageholde betalinger på grund af eventuelle modkrav, som Markedsføring Online ApS ikke har anerkendt.

10.4. Ved manglende betaling eller ikke rettidig betaling forbeholder Markedsføring Online ApS sig retten til at opkræve rykkergebyr(er) samt morarenter i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning herom.

10.5. Såfremt kunden ikke overholder fastlagte betalingsterminer, er Markedsføring Online ApS ikke forpligtet til yderligere levering/udførelse af arbejde, og Markedsføring Online ApS er endvidere berettiget til at ophæve eller kræve forudbetaling, og/eller gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende.

 

§ 11. Ansvarsbegrænsning 

11.1 Parterne ifalder erstatningsansvar i henhold til dansk rets almindelige regler med de i disse Samhandels- og forretningsbetingelser angivne ansvarsbegrænsninger og -fraskrivelser.

11.2 Ingen af Parterne er berettiget til at kræve erstatning for indirekte tab eller følgeskader, hvilket gælder uanset om det er Markedsføring Online ApS, kunden eller en tredjemand, som lider disse indirekte tab eller følgeskader. Tab af forretningsmuligheder, tab af fortjeneste, tab af goodwill, tab af data, herunder tab i forbindelse med genskabelse af data, tab af renter og bod betalt af/til tredjemand skal altid betragtes som indirekte tab/følgeskader. Kundens manglende betaling af vederlag anses dog altid som et erstatningsberettiget og direkte tab.

11.3. Markedsføring Online ApS er alene ansvarlig for skade forvoldt på person og ting af Markedsføring Online ApS ydelser under den forudsætning, at skaden er forvoldt udelukkende under udøvelse af Markedsføring Online ApS i forbindelse med en ydelse og/eller ved præstation heraf. 

11.4. Markedsføring Online ApS fraskriver sig ansvar for krav, som er opstået i forbindelse med forhold, som skyldes kundens forsømmelighed og/eller uagtsomhed, herunder undladelse af opfyldelse af forpligtelser jf. forskrifter, brugsanvisninger og/eller vejledninger.

11.5. Markedsføring Online ApS' erstatningsansvar ved såvel simpel som grov uagtsomhed beløbsbegrænses til fakturabeløbet, for det til kunden solgte produkt. Markedsføring Online ApS er på intet tidspunkt ansvarlig for eventuel ”blacklisting” (fjernelse fra søgemaskinernes indeks) af kunders hjemmesider.

11.6. I den udstrækning, Markedsføring Online ApS måtte blive pålagt erstatningsansvar over for tredjemand, er kunden forpligtet til at holde Markedsføring Online ApS skadesløs. Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom. Markedsføring Online ApS og kunden er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem på grundlag af en skade, som påstås forårsaget af materiellet. Markedsføring Online ApS er aldrig ansvarlig for skader, der opstår i forbindelse med levering af immaterielle ydelser (f.eks. service, tjenesteydelser, arbejdsydelser eller lignende).

 

§ 12 Overdragelse

12.1 Kunden er ikke berettiget til at overdrage rettigheder og/eller forpligtelser til tredjemand uden den anden Parts forudgående skriftlige samtykke. 

 

§ 13 Underleverandører

13.1 Markedsføring Online ApS er til enhver tid berettiget til at anvende underleverandører i forbindelse med levering af Ydelserne. Med de begrænsninger der følger af disse Samhandels- og forretningsbetingelser er Markedsføring Online ApS ansvarlig for sine underleverandører på samme vilkår, som hvis Markedsføring Online ApS havde leveret Ydelserne selv.

 

§ 14 Opsigelse af aftaler

14.1 Aftaler indgået mellem Markedsføring Online ApS og kunden forbliver i kraft, indtil de opsiges eller ophæves af Markedsføring Online ApS eller kunden i overensstemmelse med bestemmelserne i aftalen. Uden opsigelse genfaktureres aftalen automatisk for den på aftalen valgte periode. 

14.2 Aftaler mellem Markedsføring Online ApS og kunden kan opsiges af Markedsføring Online ApS med 30 dages skriftligt varsel og af kunden med 3 måneders skriftligt varsel før udløbet af en periode.

14.3 Kunden skal betale alle vederlag for Ydelser, der er leveret, og udgifter, der er påløbet i henhold til en aftale med Markedsføring Online ApS, frem til den opsagte aftales ophør og uanset årsagen til ophør.

14.4 En Part kan ophæve en aftale, som følge af den anden Parts væsentlig misligholdelse, hvis en sådan væsentlig misligholdelse ikke er afhjulpet inden for 30 dage efter påkrav herom fra den ikke-misligholdende Part. Kundens forsinkede betaling med mere end 10 dage efter forfaldsdato i henhold til faktura udgør til enhver tid en væsentlig misligholdelse, der berettiger Markedsføring Online ApS til at ophæve aftalen.

14.5. Markedsføring Online ApS forbeholder sig retten til at opsige abonnementer med kunden, hvis deres hjemmeside på noget tidspunkt indeholder racistisk, pædofilt eller på anden måde krænkende eller ulovligt indhold.

 

§ 15 Fortrolighed

15.1 Markedsføring Online ApS, er forpligtet til at behandle modtagne oplysninger som fortrolige og må ikke uden kundens forudgående skriftlige samtykke bruge sådanne oplysninger til andre formål end i forbindelse med levering af Ydelserne. Markedsføring Online ApS må ikke videregive fortrolige oplysninger, som denne har modtaget, til andre juridiske eller fysiske personer end Markedsføring Online ApS' medarbejdere, konsulenter, rådgivere, repræsentanter eller underleverandører, som er involveret i leveringen af Ydelserne.

15.2 Markedsføring Online ApS og kunden er forpligtiget til at overholde den til enhver tid gældende lovgivning for datasikkerhed.

15.3 Såfremt der er mistanke om brud på datasikkerhed og eller misbrug af kodeord og / eller kontooplysninger skal dette straks meddeles Markedsføring Online ApS.
Markedsføring Online ApS er ligeledes forpligtiget til at informere kunden såfremt der opstår brud på datasikkerheden.

15.4 Opsigelse eller ophævelse af aftale berører ikke de nævnte fortrolighedsforpligtelse.

 

§ 16 Skriftlig korrespondance

16.1. Al skriftlig korrespondance herunder accept af skriftlige tilbud, indsigelser og opsigelser skal ske via e-mail.

 

§ 17 Tvister
17.1 Enhver tvist mellem kunden og Markedsføring Online ApS skal såfremt dette er muligt forelægges disses respektive ansvarlige og søges løst i fællesskab. En tvist der ikke kan løses i fællesskab skal indbringes for og afgøres af byretten i Odense.

 

§ 18 Ændring af vilkår.

18.1 Alle Samhandels- og forretningsbetingelser kan af Markedsføring Online ApS ændres med 30 dages varsel.

18.2 Markedsføring Online ApS forbeholder sig ret til at ændre Samhandels- og forretningsbetingelser med øjeblikkelig virkning, såfremt ændringen skyldes forhold, som Markedsføring Online ApS ikke har indflydelse på, eksempelvis lovgivningsmæssige ændringer.

 

§ 19 Rettigheder.
19.1 Alt materiale og information som tilhører Markedsføring Online ApS må kun bruges eller kopieres med skriftlig tilladelse fra Markedsføring Online ApS samt mod udtrykkelig kildehenvisning.

19.2 Rettigheder til al kode / software udviklet af Markedsføring Online ApS eller dennes underleverandør tilhører Markedsføring Online ApS med mindre andet er aftalt.

19.3 Tilretninger i kundens IT Systemer tilhører kunden med mindre andet er aftalt.